Er gode råd dyre?
Jeg optræder dagligt som rådgiver for ledere og virksomheder. Jeg møder ofte spørgsmål om værdien ved at benytte rådgivere og konsulenter. Gode spørgsmål som jeg herunder vil give mit perspektiv på.
Hvordan får ledere mest ud af at bruge rådgivere?
Hvis man er leder, får man allermest ud af rådgivere, hvis man er ærlig over for sig selv og deler sin viden med rådgiveren. Netop fordi rådgiveren hører til uden for ens egen organisation, kan de bære den hele og fulde sandhed, uden at der kommer noget dårligt ud af det. Kun med den ærlighed kan man sikre sig, at rådgiverne rent faktisk arbejder med de problemer, som for alvor betyder noget. Samtidig får ærligheden langt de fleste rådgivere og konsulenter til at blive stærkt motiverede og engagerede, og så kan de måske komme op med virkeligt gode råd, som er alle pengene værd. Gode dyr er virkeligt rådne, hvis man bare får lov at punge ud for overfladisk, præ-fabrikeret slideware.
Hvornår skal man bruge rådgivere, og hvornår skal man lade være?
Rådgivere finder man jo inden for en række faglige felter, og der skal naturligvis altid være et fornuftigt match mellem problemet og rådgiverens kompetence. Feltet af vidensrådgivere rækker langt forbi revisor og advokat og omfatter f.eks. managementkonsulenter, it-rådgivere og digitale kommunikations-rådgivere og en lang række andre rådgivere som kan byde ind alt efter problemets karakter. Desuden kan det være klogt at bruge rådgivere, hvis man gerne vil have adgang til best practice, til internationale forhold, har brug for en second opinion eller hvis man mangler viden og ressourcer i det hele taget. Hvis man ikke vil ændre beslutning og bare vil bekræftes i sin eksisterende holdning, så kan man lige så godt spare penge på at få de gode råd.
Hvad er den vigtigste kvalitet ved en god rådgiver?
Gode rådgivere for ledere forstår selv, hvad det vil sige at være leder. Derfor kan de tale med om at lede kultur, processer, mennesker – og de kan tale med om barrierer, problemer og modgang. Uanset om de er it-konsulenter eller management-konsulenter. Den vigtigste kvalitet ved en rådgiver er, at vedkommende stiller spørgsmål for at forstå problemet i dybden. Tit kan en række kloge spørgsmål fra en ”outsider” få meget stor indsigt til at indfinde sig. Jeg synes også, at den gode rådgiver skal vise sig som en troværdig og langsigtet partner. Hvis man som leder giver en autentisk og ærlig problembeskrivelse til en rådgiver, så vil jeg til gengæld forvente en langsigtet og dybfølt interesse fra konsulentens side. Rådgivere skal vise ægte interesse for deres kunder, de skal være villige til at tage med ”på rejsen”, og de skal blive ved til opgaven er løst. Det gode forhold til en rådgiver minder mere om et ”fast forhold” end om en ”forbigående forelskelse”.
Skal man vælge lokale eller internationale rådgivere?
Meget afhænger naturligvis af problemstillingen. Lokalt er godt, hvis man skal ønsker en rådgiver med et solidt forhåndskendskab til virksomheden. Omvendt kan international viden og best practice give et hurtigt løft til en ledelsesopgave. Jeg vil da gerne advare imod, at man pr. definition tror, at man får de bedste råd fra de dyreste og mest internationale rådgivningsvirksomheder. Her skal ledere virkelig holde fast og ”blive i deres egne sko”. Det kan godt være at virksomheden har et fint omdømme og et stort brand, men kvaliteten af et godt råd skal altså altid kunne omsættes til ledelsesmæssig værdi med effekt på en eller flere bundlinjer.
Hvordan sikrer man en proces, hvor rådgivere og virksomhed får mest ud af hinanden?
Når man står med et søm, så skal man bruge en hammer. I samspillet mellem virksomheder og konsulenter ser man meget tit, at selve samtalen mellem parterne ikke fungerer. Og så ender det måske med en skruetrækker! Derfor skal begge parter knokle for at være så præcise og informative som muligt. Rådgivere og konsulenter skal f.eks. være åbne og transparente om tid, ressourcer, penge og problemer. Det værste eksempel på at gå i den forkerte retning er meget stive udbudsregler, hvor køber og leverandør stort set ikke må tale sammen. Hvis leverancen rummer et element af rådgivning, så kan det få processen til at køre helt i grøften. Gode konsulenter forsøger sig nu med agile metoder, hvor de f.eks. leverer noget til deres kunde hver eneste uge. Det er en ret optimal måde at sikre, at begge parter stadig synger fra samme nodeblad!